top of page
Dansk sprog

Er modersmålet i fare?

Mange er bekymrede for det danske sprogs fremtid. Bliver det opslugt af engelsk? Kværker ungdommen det? Bliver det ødelagt af folks sjusk? Spørgsmålene er mange, og foredraget vil tage dem op et for et og samtidig give et strejftog gennem det danske sprogs historie fra senmiddelalderen frem til i dag. Fokus er ordene, for selvom vi kan låne meget forskelligt sprogligt ind (udtale, bøjning, sætningsbygning), er det først og fremmest ord vi kaster os over, og det er dem det er nemmest at få øje på. Og det vi vil få at se, er at ord fra det fremmede altid har haft en egen magt over vores sprog. Dansk ordforråd har bevæget sig meget op gennem historien. På de andre sproglige områder (udtale, bøjning og sætningsbygning) har vores sprog til gengæld været meget stabilt gennem flere hundrede år. Det skal vi også se nærmere på.

Efter en god times oplæg vil der være mulighed for at stille spørgsmål af enhver art - om sproget, forstås.

Den danske sprog er en svær en!

At lære dansk er ikke nemt. Udlændinge vånder sig, og nogle giver op – bøjning og udtale er for stor en mundfuld. Og også danskerne selv, denne stolte stamme, har kvaler. Men hvor ligger kvalerne, og hvad kan vi gøre? Foredraget belyser forskellige problemer i så godt som alle kroge af sproget og søger at give svar på spørgsmålene. Efter en god times oplæg vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Homonymer – tag ikke det enslydende for pålydende! 

”Synes De ikke at Schopenhauer er bitter?” -  ”Det ved jeg ikke. - Jeg har aldrig smagt den.” Sådan lader Storm P. et par af sine figurer sige i en ”Dagens Flue”, og den herlige misforståelse skyldes jo ’bitters’ dobbelttydighed. Men ud over dette humoristiske og måske lidt tænkte eksempel har vi masser af homonymer – enslydende ord – på dansk der kan give anledning til problemer. Foredraget tager et strejftog gennem en stor håndfuld homonymer og belyser deres oprindelse og andre interessante og finurlige detaljer. Efter en god times oplæg vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Er’ed heel hæn i vææred å taal om dialekter i daens Danmaaark?

Er det helt hen i vejret at tale om dialekter i fagens Danmark? Findes der stadig dialekter i Danmark? Nogle siger: ’Ja, helt klart’ mens andre er mere tilbøjelige til at sige: ’Dialekter ligger det lidt tungt med i dag’. Men er det helt hen i vejret at tale om dialekter i Danmark som der ovenfor spørges på godt århusiansk? Det kommer helt an på hvad man forstår ved ’dialekt’, og hvilke krav man stiller til at et områdes sprog kan kaldes dialekt.

Vi vil i oplægget komme vidt omkring: Ordet ’dialekt’ tages under behandling; begreberne ’dialekt’ og ’rigsmål’ defineres; vi ser på hvordan dialekter overhovedet er opstået, og så går vi kødet på de danske dialekter og ser hvor vanskeligt det overhovedet er at styre opdelingen af dansk. Til slut ser vi nærmere på den dialekt foredragsholderen kender bedst: århusiansk – den næstgrimmeste dialekt i Danmark (hvis vi altså overhovedet kan tale om dialekter).

Status på dagens dansk

Dansk udvikler sig som alle andre sprog. Men hvorhen? Hvad sker der med vores talesprog og vores skriftsprog i disse år? Foredraget tager fat på en håndfuld ændringer (som faktisk ikke alle sammen er så nye endda selvom mange mener det) og søger at tage bestik af hvordan sproget vil se ud om 30-40 år.

Er kroppen kun et hylster? Hvad siger sproget om krop og sjæl? 

Dette er ikke et dybt filosofisk eller religiøst betonet foredrag om krop og sjæl, men et foredrag der prøver at søge om bag sprogets mangfoldige ”kropsudtryk”: fx hænge med hovedet, tage sig til hovedet, have sommerfugle i maven, gøre store øjne. Hvad afslører disse udtryk om vores følelser og tanker – og hvornår er udtrykkene opstået?  Efter en god times oplæg vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Sproget i Matador - og i dag

Tv-serien Matador er blevet analyseret på kryds og tværs - instruktion, regi, skuespillerpræstationer osv. har masser af mennesker kastet sig over og kastet lys på. Men hidtil er sproget gået noget upåagtet hen. Foredraget beskæftiger sig med Matador-sproget sammenlignet med sproget i dag. Hvor finder vi forskelle? Hvorfor sker der så meget med ordforråd, udtale og tempo? Bandes der meget i Matador - og hvorfor (ikke)? Er der megen dialekt og sociolekt i Matador - og hvorfor (ikke)? Karakteriseres personerne af deres sprog? Alt det og mere mere ses der nærmere på.

Se også 'Sproget i hjernen' under fanen 'Hjernen og læring / Hjernen'.
bottom of page